CASE: En butik midt i byoplevelsen
Vi opdagede Middelfart – og fandt det helt rigtige sted til vores butik
Vores første møde med Middelfart skete lidt ved en tilfældighed. Vi var på en gåtur langs Lillebælt og fortsatte ind mod byen, hvor vi hurtigt blev betaget af stemningen og omgivelserne.
Det, der begyndte som et besøg, blev siden til vores hverdag. Vi valgte at bosætte os i Middelfart, og senere blev byen også det naturlige sted for vores butik.
For os er det kombinationen, der gør Middelfart særlig: Lillebælt, havnen, den gamle bydel, gågaden og de mange oplevelser tæt på hinanden.
Det mærker vi også hos vores kunder. Mange kommer ikke kun for at handle, men for at få en dag i byen med shopping, natur, café- og restaurantbesøg og oplevelser.
Derfor er vores butik ikke bare en butik i en handelsgade. Den er en del af en byoplevelse, som giver mennesker lyst til at blive lidt længere – og komme igen.
Jane Langvad, butiksindehaver Luxx